Skillevægselementer

Skillevægselementer

Skillevægselementer er rumstore, etagehøje elementer fremstillet af letkonstruktionsbeton. Råmaterialet Leca letklinker fremstilles af en finkornet plastisk lerart, er ved brænding i roterovnsanlæg forvandles til et let og porøst teglprodukt med lav rumvægt, høj trykstyrke og gode isolerende egenskaber. Elementerne er af hensyn til påvirkninger under transport og montage forsynet med en let armering.
Overfladen er færdigpudset og kræver i det væsentlige kun et minimum af efterbehandling. Elementerne kan bearbejdes med almindeligt betonværktøj.

Bestandighed

Vægmaterialet er kemisk neutralt, kan ikke angribes af råd og svamp. Mindre kapillarvirkning på grund af den forholdsvis åbne struktur. Som i almindelig beton, kan svind i letbeton ikke undgås. Overfladebehandlig bør derfor først foretages når elementerne er helt udtørrede. Præfa elementer er således et robust materiale, som tåler sammenligning med traditionelt byggeri på alle måder, og de kræver kun meget få specielle hensyn.

Skillevægselementer leveres i standard tykkelser 100, 120 og 150 mm
Max. højde på 3300 mm og max. bredde på 8000. Ønskes der højere elementer kan de udføres som vendeelementer med en max. højde på 8000 mm og en max. bredde på 3300 mm. Hvis standardstørrelserne ikke passer ind i det pågældende byggeprojekt, kan elementerne udføres efter opgave i alle udformninger og størrelser.